Hvordan er det gået med at have en julesok? har dit barn været glad og spændt? blev dit barn glad for gaven i sokken? 

Jeg tør næsten sige ja på de flestes vegne! 😉

Men hvad så hvis jeg spørger dig? Hvordan føler du det er gået? Har du været glad og spændt på dit barns vegne? har du været glad for at gøre det de sidste 20 dage? nok også op til, fordi der har været nogle forberedelser. 

Jeg synes det er fantastisk, at der er så mange mødre og fædre, der vil gøre så meget for sine børn. Virkelig! Og jeg vil også gerne gøre alt for min datter.
Der sker desværre ofte det, at mange samtidig glemmer sig selv i handlingerne. Ser kun et mål fx gave i sok, og glad barn.

Hvad med hele processen omkring handlingen?

Hvor meget EKSTRA tid blev der egentlig brugt? Hvor meget ekstra energi skulle der til? 

Brugte du tid og økonomi på indkøb? På indpakning? på tvivl om det er de rigtige gaver? Oplevede du bekymring om at glemme sokken en dag? Bekymringer om du var god nok? om du også skulle lave nisse lege? måske lavede du nisselege? og brugte tid på søge nettet tyndt for ideer? 

Når jeg skriver alt det her, så er det af bedste mening. For mange af de mødre jeg snakker med, har allerede meget på sin tallerken, og ofte er november og december også en travl tid, fordi der er projekter der skal afsluttes på arbejdet, flere sygemeldinger, juleplanlægning etc.

Alt sammen noget der i forvejen er EKSTRA i den nuværende hverdag. 

Når vi påfører os så meget EKSTRA, så skal vi bare vide, at den EKSTRA energi går fra et andet sted af.

For mange er det fra den energi der kunne være gået til sig selv, lade op, så man kunne være mere afslappet, have overskud, være nærværende med sit barn. Som faktisk er den allerbedste gave vi som forældre kan give vores børn <3 

Vi bliver påvirket af sociale medier, og andres forventninger til hvad der er ‘det rigtige at gøre’, ‘ hvad der er godt nok’ ift. at være en mor.
Et helt naturligt instinkt vi alle sidder med, at sammenligne os med andre, og prøve at føle os inkluderet i flokken. 

– Men i dag pga. sociale medier er der MANGE flokke, og det sætter større krav til dig om at finde ud af hvem du ønsker at være, hvem du oprigtigt ønsker at dele værdier med.