Jeg har hele min graviditet sagt, at jeg ønsker at overføre mit selvstændige og sociale væsen til den kommende mor rolle. Afsted til kaffe aftaler, gå turer, ud og besøge mine veninder, arbejde lidt ved at være synlig på sociale medier etc. En ting stod sole-klart for mig, “jeg ville ikke være en mor der isolerede sig selv med sin datter”.  Jeg forberedte mig på flere områder, som jeg tænkte kunne blive en udfordring for mig. Her er det vigtigt, at huske, at vi alle har en personlig historie, der påvirker, hvad vi selv opfatter som en udfordring.

En udfordring for en anden, er nødvendigvis ikke en udfordring for dig.

Men, da jeg blev mor, var det en helt anden udfordring jeg stod med, der forhindrede mig i det, jeg ellers havde svoret for mig selv, jeg ikke ville ende som.

Jeg var slet ikke forberedt på, at det der skulle udfordre mig mest ikke var mig selv. Min lille pige døjede med nogle kraftige mavekneb pga. Luft i maven. Det kom fra tid til anden, og kunne vare i alt fra 20 min til 4 timer med gråd, nogle lyserøde øjne og en lille mund der bævre nedad. Det gik lige i hjertet. Når hun først fik sådan et anfald, prøvede jeg at slå koldt vand i blodet og hjælpe hende bedst muligt.

Mine frustrationer over at se og høre en person jeg elsker så højt, blive så ked af det og ikke kunne tage smerten, er virkelig hårdt. Kombineret med for lidt søvn, blev jeg drænet for energi. Energi jeg skulle have brugt til at have overskud til at gøre de ting jeg ønskede for mig selv fx at være social.

Min lave energi gjorde at tanker om hurtige løsninger begynder at melde sig, og negative tanker om mig selv fyldte mere og mere. “Er det mig der spiser noget forkert”, “Er jeg en dårlig mor”, “Hvad kan jeg gøre anderledes”, “Hvordan har andre fået hjælp”.

Som ny bagt mor er det meget naturligt at være lav på energi og overskud. For der går så meget af ens energi til bekymringer, følelser og observationer af det lille nye barn som vi har valgt at tage ansvar for.

Jeg endte med at isolere mig i de første 2-3 måneder, fordi jeg ikke kunne have min datter med nogen steder uden hun græd. Når hun sov var det på maven af mig i en slynge eller ved mit bryst. Det sidste jeg havde lyst til var at stresse hende og mig selv yderligere.

Det eneste jeg ville have gjort om hvis jeg kunne, var at have accepteret det mere, og forholdt mig til at situationen ser sådan ud lige nu. Det vare heldigvis ikke ved.

Det var meget svært for mig at se på det tidspunkt 😉

Tak fordi du læste med

Kærlig hilsen
Sine

Obs: Oplever du som mor at overskuddet er så lavt, at det får dig til at falde ned i nogle vaner du egentlig ikke ønsker at være i? skriv gerne i kommentar feltet eller i en besked til mig.