Min rejse ud af overspisning

Det er fredag eftermiddag, engang i 2000. Jeg er omkring 10 år gammel, sidder på bagsædet af bilen med en Peter Plys-bamse knuget tæt ind til mig. Min mor og en familieven sidder foran, og vi er på vej væk fra Sjælland til en ny tilværelse i Jylland, i min farfars hus.

Jeg kæmper for at holde tårerne tilbage. Jeg har lige sagt farvel til min klasse, og fået bamsen som en afskedsgave. Selvom det er den femte gang, vi flytter på seks år, så føles det denne gang som om hele min verden smuldre. Jeg skal begynde på en ny skole, langt væk fra alt velkendt.

Denne flytning blev begyndelsen på en række år fyldt med frustrationer og usikkerhed. En tid med flere skoleskift og konstante nye omgivelser, og en mor der selv forsøger at gøre sit for at få det hele til at hænge sammen. Min mor har sin egen historie, en historie der har gjort at hun har haft svært ved at finde følelsesmæssig stabilitet, som gjorde at hun endte med at dulme sit indre kaos med alkohol. Som jeg voksede op, så jeg, hvordan hun langsomt mistede grebet om sig selv, og hvordan flasken blev hendes måde at følelsesregulere på. Det var hjerteskærende, men også forvirrende, for som barn forstår man ikke altid, hvad der foregår. Man mærker bare uro og smerte.

Uden at jeg forstod det dengang, begyndte jeg at finde min egen måde at håndtere det hele på. Jeg havde ikke flasken, men jeg havde maden. Mad blev min første, trygge ven. Den var der altid, og den kunne lindre de følelser, jeg ikke kunne finde ord for. Når angsten over fremtidige flytninger dukkede op, eller når jeg følte mig alene i en ny skoleklasse, kunne maden dulme det hele. Den gav mig ro for en stund, men over tid blev den et venskab, der voksede sig større og større – på godt og ondt.

Mad som min ven og tryghed

Med årene blev dette venskab med maden mere kompliceret. Mængden af mad, jeg indtog, voksede sammen med mine følelser. Maden, som engang havde været min trøst og tryghed, blev nu en ven, der var svær at slippe. Jo mere jeg spiste for at dulme de svære følelser, jo mere skabte jeg en afhængighed, som også begyndte at fylde mig med skam og selvbebrejdelser. Maden gav stadig noget til mig, men den blev samtidig en kilde til smerte. Som et forhold, der er blevet giftigt, men som man har svært ved at give slip på, fordi det stadig giver en form for tryghed. Over årene blev maden en slags ven, en trofast støtte, når alting føltes overvældende. Når usikkerheden blev for stor, når jeg ikke kunne leve op til det perfekte billede, jeg troede, andre forventede af mig, blev maden min flugtvej. Maden gav en kortvarig ro, en illusion af kontrol i en verden, hvor jeg ellers følte mig magtesløs.

At miste grebet om sig selv

På et tidspunkt indså jeg, at hvis jeg ville finde fred med maden, måtte jeg finde fred med mig selv. Jeg måtte jeg stoppe med at lade mig diktere af andres stemmer og forventninger. Jeg måtte også arbejde mig fri af min egen stemme – den indre kritiker, der fortalte mig, at jeg skulle passe ind i noget, der dybest set ikke var mit eget. Der var så meget, jeg havde fået ind med opvæksten – et behov for at tilpasse mig, for at være den “pæne pige,” som passede ind. Men i denne rolle var jeg blevet fanget og havde mistet kontakten til mig selv.

Det gik op for mig, at mit liv ikke handlede om at finde “hjem” til noget, jeg havde mistet. Jeg skulle ikke tilbage til noget velkendt. Det handlede derimod om at lære, hvem jeg egentlig var, når jeg ikke længere søgte at tilpasse mig andres forventninger. Jeg havde brug for at opdage nye sider af mig selv, som aldrig havde fået plads, og lade dem komme frem. Det var en frigørende erkendelse, men også en, der krævede mod – for pludselig stod jeg uden den velkendte, omend giftige, tryghed.

Vendepunktet: Nysgerrighed på min egen historie

Jeg begyndte at udforske min egen historie, ikke for at finde fejl, men for at forstå. Jeg blev nysgerrig på, hvad der lå bag mine mønstre, bag trangen til at dulme mig selv med mad. Jeg indså, at min længsel efter tryghed, stabilitet og min omsorg for min mor var helt naturlig som bar af denne opvækst. Mad havde været en måde at fylde det tomrum, som den turbulente barndom, og de mange flytninger havde skabt. Men jeg begyndte at forstå, at maden ikke længere kunne give mig den ro, jeg søgte.

Vejen til min vej ud af overspisninger og overdreven selvkritik og usikkerhed blev at turde mærke og forstå mine følelser fremfor at flygte fra dem. Det var ikke en nem proces, men den var nødvendig. Jeg lærte at lytte til min krop på en helt ny måde. Jeg lærte at finde ro uden at gribe efter mad som en livline.

Et nyt forhold til mig selv

Rejsen var ikke let, men langsomt lærte jeg at finde andre måder at håndtere mine følelser på. Jeg lærte startegier til at lytte til min krop, ikke som noget, jeg skulle kontrollere, men som noget, jeg skulle tage vare på. Med tiden begyndte jeg at kunne føle ro i min krop uden at dulme mig med mad eller andre flugtmidler.

Det har været en lang rejse. Men i dag er jeg et sted, hvor mad ikke længere er min fjende eller min flugt. Den er mad – mad jeg nyder, finder ro, energi og glæde i. Jeg føler mig mere til stede i mit liv, mere i kontakt med mig selv og mine behov.

At give videre

Min rejse har ikke kun været en personlig forandring; den har givet mig en dybere forståelse for, hvor mange af os, der kæmper med lignende udfordringer. I dag bruger jeg min erfaring til at hjælpe andre. Hvis du kæmper med at finde ro i dig selv, finde ro i et liv med en turbulent følelsesmæssig opvækst, og hvis mad fylder for meget i dit liv, så vil jeg gerne være den støtte, jeg selv manglede. Jeg ved, hvor svært det kan være, og hvor lang og ensom rejsen kan føles.

Men jeg ved også, at det er muligt at finde en ny vej. At skabe en relation til sig selv, som er baseret på ægte selvomsorg og forståelse, og ikke på flugt og selvbebrejdelser.

Hvis du ønsker at tage det første skridt mod et liv, hvor du ikke længere er styret af mad, kan vi starte med en samtale. Jeg tilbyder i november en samtale for 250 kr., hvor vi sammen kan udforske dine behov og hjælpe dig til at begynde rejsen mod et friere liv. Du er ikke alene i dette.

Og hvis du har svært ved at gøre det for dig selv, så gør det for dine kommende børn eller de børn du har nu (uanset alder) – du vil altid være en rollemodel i dit barns liv. Så alt hvad du gør godt for dig selv, vil af natur spejle sig over i dine børn.

Lad mig være den første, der støtter dig på din vej.

Med kærlig hilsen

Sine

Du kan booke en uforpligtende samtale HER 


Ps. Mad og følelser 

Vi er mennesker, fordi vi har følelser. Uden følelser ville vi være maskiner, der tænkte rationelt hele tiden. Vores følelser er vores sprog og det, der gør os individuelle og unikke. De kan være utroligt svære at håndtere (ensomhed, træthed, stress, fysisk smerter, selvkritik, kedsomhed, sult, lavt selvværd, angst osv.), og derfor finder mange måder at undertrykke dem på, hvad enten det er mad, alkohol, træning, gaming, selvskade, stoffer, rygning, gambling eller destruktiv adfærd. Det kan virke som den letteste løsning i øjeblikket.

Men der er måder at lære at mærke dine følelser på uden at misbruge andre midler, som fratager dig dit nærvær, trivsel og glæde i livet. Hvem du skal have hjælp fra til at håndtere og udforske dine følelser, traumer og udfordringer, kan variere.

Jeg lover dig, at der er hjælp derude, som kan gøre det lettere. Den vil aldrig fjerne smerten helt, for det er en del af livet og en del af håndteringen. Men den kan gøre det lettere og hjælpe dig med at være til stede og nærværende i livet uden misbruget og de svære følelser, der følger med. Hvordan din succes ser ud, afhænger af dig og hvor du trives bedst. Ikke af et fælles ideal.

mor i skoven

Online foredrag fra mig til dig:

Lær hvordan du går fra overvældet til overskud med disse 4 trin

For en begrænset periode kan du få adgang til de 4 mest effektive trin, der hjælper dig med at gå fra at være udbrændt og træt til at opleve mere glæde og energi i din hverdag.

Disse trin har gjort den største forskel for de mødre, jeg har arbejdet med i mine forløb – og nu kan du få dem for 0,-

onlineforedrag 4 trin fra overvædelse til overskud