Du er ikke svag. Du mangler ikke viljestyrke.
Men måske mangler du omsorg. For dig selv.

Når du bruger det meste af din energi på at tage dig af andre – børn, ældre forældre, din partner, dit arbejde – og hele tiden tilsidesætter dine egne behov, så sker der noget i kroppen. Ikke bare følelsesmæssigt. Men fysiologisk. Hormonelt. Psykologisk.

Det hedder omsorgstræthed. Og det er en reel tilstand.

Når du lever i konstant alarmberedskab og forsøger at være der for alle andre, uden at nogen rigtig er der for dig – eller uden at du selv er – så begynder kroppen at kompensere.
Og den kompensation viser sig ofte i form af overspisning, cravings, energifald, og vægtøgning.

Det handler ikke om kalorier. Det handler om kapacitet.

Når du er drænet, stiger niveauet af stresshormonet kortisol, som både påvirker dit blodsukker, din appetit og din evne til at regulere mæthed. Samtidig falder din dopaminfølsomhed, hvilket gør, at du har sværere ved at finde glæde og motivation i ting, der ellers ville give mening – som bevægelse, madlavning eller søvn. Du ved godt, hvad du “burde” gøre – men du kan ikke. Ikke fordi du ikke vil. Men fordi du ikke har noget at give af.

Og så står man der. Med følelsen af at fejle. Igen.

Jeg ved det. For jeg har selv været der.

Jeg har mærket, hvordan kroppen reagerer, når jeg giver og giver – uden at fylde mig selv op. Jeg har set det hos utallige mødre og kvinder, der kommer til mig og spørger:
“Hvorfor kan jeg ikke få det her til at fungere – selvom jeg virkelig vil?”

Og mit svar er ofte det samme:
Fordi du forsøger at forandre din krop uden at tage hånd om dit nervesystem.
Fordi du kæmper med mad og vægt, mens kroppen skriger efter ro, søvn, nærvær, støtte – og dig selv.

Forandring starter et andet sted, end du tror.

Vi skal ikke starte med slankekur, motion og kalorietælling.
Vi skal starte med de mest basale behov:

• Har du fået mad nok i dag? Ikke bare noget hurtigt. Men rigtig mad.
• Har du drukket vand – og trukket vejret helt ned i maven?
• Har du sovet? Og ikke bare “været i seng” – men sovet trygt og tungt.
• Har du holdt pause, selvom du ikke følte du fortjente det?
• Har du bevæget dig – ikke for at forbrænde – men for at mærke dig selv?

Det er fundamentet i min tilgang: Back to Basic.

Først når du skaber stabilitet i kroppen, kan du begynde at tage bæredygtige valg omkring mad og bevægelse.
Ellers bliver det som at forsøge at lære sig selv at svømme, mens man kæmper for ikke at drukne.

Det er ikke dig, der fejler. Det er systemet, du er fanget i.

Et system, der hylder selvopofrelse. Der romantiserer at give alt for andre.
Men dine børn – og dem du elsker – har ikke brug for, at du bliver mindre.
De har brug for, at du bliver mere dig.

Så hvad kan du gøre lige nu?

Begynd med ét enkelt spørgsmål – og stil det til dig selv, dagligt:

👉 Hvad ville jeg gøre lige nu, hvis jeg behandlede mig selv med samme omsorg, som jeg giver til dem, jeg elsker mest?

Og hvis du har brug for støtte til at finde hjem til dig selv igen – så er det præcis det, jeg hjælper med i mit forløb.
For forandring kræver ikke, at du kæmper mere. Det kræver, at du drager omsorg for den, der er allermest udmattet: dig selv.

Vil du have hjælp til at slippe et vægfokuseret sundhed og lære at finde din værdibaseret sundhed? Så tøv ikke med at book en samtale med mig.

Ps. du kan også starte med at se mit onlinefordrag med de 4 mest effektive trin, der gør en forskel for at gå fra overvældet til at finde større overskud og nærvær som mor. Find linket nedenunder