I dette blogopslag kan du læse alt om:
Hvad er the mental load egentlig?
Derfor er dit mental load ikke kun begrænset til hjemmets rammer
Derfor har the mental load en særlig rolle, ift. hvem du er som mor?
4 strategier, der hjælper dig reducere dit mental load i hverdagen
Til dig der har prøvet at reducere dit mental load, og oplevede det gav modsat effekt
Alle snakker om det, men hvad er the mental load?
I den hektiske hverdag, de fleste navigerer i, gemmer der sig en ofte overset usynlig byrde, som mange af os bærer: den mentale belastning, også kendt som “the mental load.”
Selvom den ikke er synlig for det blotte øje, omfatter den en bred vifte af ansvarsområder, beslutninger og følelsesmæssigt arbejde, der alle optager en procentdel af din mentale kapacitet.
Din mentale kapacitet skal du se som din hjernes harddisk, der har en forudbestemt mængde plads, og ikke mere. Så alt afhængigt af det mentale load, dvs. de beslutninger, tanker, følelser du bærer for dig selv og uden yderligere struktur, jo mere har du opbrugt af din hjernes harddisk. Når en harddisk begynder at nå den maximale plads, begynder ens computer at arbejde hårdere og langsommere, på samme måde gør din hjerne, hvis den oplever et overbelastet mental load.
Du kan også se hjerne som et hus, og størrelsen af dit hus er størrelsen og rammen for din mentale kapacitet. Lad os sige huset er 120 kvm, og der er ingen muligheder for tilbygninger. Du bliver ved med at komme møbler og ting ind i huset, og får ikke ryddet ud, når nye møbler kommer til. I starten har du måske en strategi for, hvor de forskellige møbler og ting skal være, men lige pludselig er det gået lidt hurtigere med at få nye ting, og du er endt med at sætte dem, hvor det lige gav mening i farten, og hvor der var plads. Hvordan vil du opleve det er at navigere rundt i det hus? Vil det opleves overskueligt og rart at være til stede i? Vil du opleve, det er nemt at finde de ting, du skal bruge? Eller vil du tværtimod opleve det mere uoverskueligt og forvente at bruge mere energi og tid på at rydde op og lede efter, det du skal bruge?
På samme måde kan du se din hjerne.
Bliver du ved med at fylde den med lange urealistiske to-do-lister, tidsplaner, forventninger, overbevisninger, huske-aftaler, forsøge at forudsige fremtiden, og yde omsorg og støtte af andres behov, uden at få ryddet op og ryddet ud undervejs, så vil du opleve et overbelastet mental load, som vil fungere som konstant baggrundsstøj, der vil være forstyrrende i alt, du foretager dig. Din harddisk er på overarbejde.
Det kan vi godt i en begrænset periode, men strækker denne periode sig over måneder og år, så er der ingen grænser for, hvor ødelæggende et overbelastet mental load kan være for din trivsel.
Et overbelastet mental load kan påvirke dine relationer, din adfærd, din personlighed, ja helt generelt forme dit liv og påvirke, hvorvidt du oplever at trives eller mistrives i din hverdag.
For når ens mental load er overbelastet, er det begrænset, hvad der er af plads, og der er energi til at foretage handlinger, der får dig til at trives, og ikke kun overleve. Det kan du læse mere om i dette opslag i punktet ‘Hvorfor har dit mental load en særlig rolle, ift. hvem du er som mor?’.
Ønsker du konkrete værktøjer til at få mere mental overskud og nærvær i dit liv?
Så kan du lige nu gratis, hente mit onlineforedrag med de 4 trin til at gå fra overvældet mor til mor med mere overskud og nærvær.
Dit mental load er ikke kun begrænset til hjemmets rammer
Det er vigtigt at erkende, at dit mental load ikke kun handler om de intentioner, den to-do-liste, tidsstyring og følelser, du håndterer i dine private rammer. Den strækker sig ud over dit hjems rammer. Den trænger ind i dit arbejdsmiljø og kræver din opmærksomhed og fokus, da du også her jonglerer med intentioner, følelser, opgaver, deadlines og forventninger.
Denne faktor tilføjer et ekstra lag af kompleksitet til det allerede krævende mental load, der kan opleves i hjemmet.
Presset om at balancere familielivet, karriereambitioner og personlige mål fører ofte til følelsen af at være strakt til det yderste.
Måske genkender du dig selv her?
Alt for mange går fejlagtigt og tror, at det er normalt at have det på denne måde, at det er en del af hverdagen. Sådan har alle det, særligt som småbørnsforældre. Vi kan godt blive enige om, at der er meget, der skal jongleres i en børnefamilie, og når man også har et fuldtidsjob ved siden af. MEN, det er ikke meningen, hvis du ikke ønsker det, at du skal føle dig så overvældet af at finde din balance mellem privatlivet og arbejdslivet. Der er en måde at skabe større balance og harmoni, som gør, at du kan trives både i hjemmet og på din arbejdsplads, hvilket er særligt vigtigt, når du er nogens mor, og hvis du ønsker at være en nærværende mor. Hvilket jeg kommer ind på i næste afsnit.
Hvis du i stedet bare vil have nogle strategier til at få hjælp til at komme af med et overbelastet mental load, så læs om de 4 strategier jeg deler med dig længere nede i opslaget, ‘4 strategier der hjælper dig reducere the mental load i hverdagen’
Derfor har dit mental load en særlig rolle, ift. hvem du er som mor?
Forskning på området omkring the mental load viser, at det særligt er kvinder, der bliver påvirket.
Det som er særligt vigtigt for dig, som er mor, og som ønsker at være en tålmodig, kærlig, energisk og ikke mindst en nærværende mor, det er at forstå. Hvis din harddisk er fyldt op, er der ikke plads til ‘unødvendige’ ting.
Dermed ikke sagt at tålmodighed og nærvær er unødvendigt, men i det store billede når vi zoomer ud, så er vi alle i bund og grund stadig kun et menneske, og i vores menneskelige natur er det mest nødvendige at sørge for de grundlæggende praktiske og basale ting som bl.a. mad, hygiejne, økonomi. Det, der får hverdagen og generelt livet til at hænge sammen, så vi kan overleve.
Men jeg ved, du vil mere end at overleve? At du i stedet for at agere bl.a. køkkenchef i dit eget hjem, så ønsker du at være en mor der ‘fodre’ dit barn med tålmodighed og nærvær. To vigtige kompetencer, der er er relevante, ift. hvordan du selv får mest ud af at mærke og leve dit liv, men særligt også i opskriften på at hjælpe dit barn med at udvikle sig til at blive et omsorgsfuldt menneske, der har et stærkt selvværd, selvtillid, gå-på-mod og kan passe på sig selv.
Du er dit barns/ børns vigtigste forbillede, og de har brug for at se og mærke dig, have indre ro, overskud og glæde i hverdagen, hvis de selv skal have den største chance for at lære at have samme kompetencer i deres hverdag.
Når du lærer at skabe en hverdag, du har brug for, hver dag, bliver du helt automatisk det forbillede, den mor, dine børn har brug for, hvilket er den vigtigste grund til at investere i dig selv og i egen trivsel. For når du som mor investerer i dig selv, i din personlige selvudvikling, investerer du automatisk i personlig udvikling hos dine børn.
Nu kommer det hele i sig selv, nok også til at lyde overvældende. Men i næste afsnit kommer den inspirerende og hjælpsomme del til hvordan du kan starte med at håndtere dit mental load i hverdagen.
Til dig der muligvis føler, du allerede har forsøgt mange til til at minimere dit mental load for at finde ro i hverdagen, så er jeg sikker på, du vil finde forståelse og hjælp i det sidste afsnit ‘Til dig der har prøvet mange løsninger for at opnå mere ro og glæde i hverdagen, men oplever tværtimod at det har overbelastet dit mentale load?’
4 strategier, der hjælper dig reducere the mental load i hverdagen
Oplever du i dag, at dit mental load er overbelastet, så er der meget du kan gøre. Det vigtigste er at gøre noget ved det hurtigst muligt. For jo længere du udsætter at reducere dit mental load, jo sværere vil du opleve, det er at gøre noget ved. Da din handlingskraft er afhængig af, hvordan dit mental load har det.
Omvendt, hvis du anerkender at dit mental load er overbelastet, eller på vej til at blive det, så kan en beslutning om at håndtere dit mental load føre til dybtgående positive ændringer i dit liv.
Her giver jeg dig 4 strategier, der reducerer belastningen af dit mental load.
1. Strategi – Udvid dit perspektiv fra individuel ansvar til fælles ansvar
Start med at være nysgerrig på hvilket perspektiv ser mental load ud fra. En vigtig erkendelse er, at the mental load er et fælles ansvar snarere end en individuel byrde.
Det vil sige, at hvis du er mor og omgiver dig i en hverdagsramme med din familie og en arbejdsramme, så handler det først og fremmest om at finde vejen til at skabe en åben og ærlig kommunikation mellem dig og din partner, familiemedlemmer og kolleger. En åben og ærlig kommunikation kan bane vejen for en mere retfærdig fordeling af den mentale belastning.
2. Strategi – Hav praktiske strategier der er tilpasset hverdagen
Praktiske strategier kan også styrke dig til at håndtere mental load mere effektivt, og ved praktiske strategier vil det bl.a. være en indsigt og værktøjer til at være skarp i sine prioriteringer i handlinger og opgaver, delegering af opgaver og fastlæggelse af grænser.
Disse tre kompetencer kan hjælpe med at lette byrden af dit mentale load fra dine skuldre. Du vil også blive overrasket, hvor effektivt det kan være med til at lette byrden fra dine næres skuldre. Forventningsafstemning og rammesætning er noget der giver større vished og dermed tryghed. To ting, vi mennesker er glade for, og som letter vores tilgang til situationer.
3. Strategi – Indfør mentale praksisser i hverdagen
Mentale praksisser som mindfulness, meditation og fysisk aktivitet er også effektive strategier til at minimere belastningen af dit mentale load. De kan hjælpe dig med at give den mentale klarhed, der er nødvendig for dig at navigere i udfordringerne, du oplever i hverdagen.
Hjælpe dig med at se flere muligheder og mellemveje, end begrænsninger og fastholde en sort/hvid tankegang til situationer.
Når du først bliver god til at se mellemveje i din hverdag, vil du opleve, hvor rar og meningsfuld din hverdag opleves, og du vil automatisk se dig selv træffe flere valg, der fører dig i retningen af den hverdag og det liv, du drømmer om for dig selv og din familie.
4. Strategi – Bliv bevidst om, hvad der er indenfor og udenfor din kontrol
De andre tre strategier er noget, du har indflydelse på og kan skabe i hverdagen. Denne strategi eller rettere sagt faktor er på sin vis mere udenfor din kontrol. Ikke helt, men i langt større grad.
Hvad du har og ikke har kontrol over, er i sig selv en vigtig del af dit arbejde, når du ønsker at skabe realistiske og bæredygtige forandringer. Alt for mange bruger deres energi uhensigtsmæssigt ved at fokusere på områder, de slet ikke har eller minimalt har indflydelse på. Med indsigt omkring hvad du har og ikke har kontrol over, kan du mere effektivt bruge din energi, der hvor du rent faktisk har indflydelse og mulighed for at få den forandring, du ønsker.
Så om du vil det eller ej, så skal du i alle forandringer zoome ud og se på dig selv i et større billede, da dine omgivelser også har stor indflydelse på, hvordan du i praksis håndterer en given situation. Helt fra hvordan du har sovet om natten, hvor meget dine børn kræver af dig den pågældende tid, hvordan sygdom fylder privat og på arbejdet, hvordan det fylder for din partner, og endelig til hvordan samfundet påvirker dine og mine valg, tanker og følelser.
Der er uden tvivl sket flere samfundsforandringer de sidste år, og flere er på vej, når vi snakker mental sundhed. Og i takt med at samtalen om mental sundhed, kønsroller og work-life-balance vinder større indpas, er der håb om en mere inkluderende og støttende atmosfære der vil bidrage med at du, og generelt os alle, bedre kan skabe de tiltag, bl.a. de tre forrige strategier du lige har læst om, som vil understøtte den forandring, der reducerer bl.a. mental load, og øger ens trivsel i hverdagen både på hjemmefronten og på arbejdspladserne.
Her ligger den største indflydelse på arbejdsgiverne, institutioner og politikerne ved at implementere politikker, der anerkender og imødekommer de forskellige ansvarsområder, vi hver især bærer i vores hverdag.
Dine rammer og omgivelser spænder altså bredt, og påvirker din samlende kapacitet, du har til rådighed, som helt naturligt påvirker, hvor meget energi du har til de pågældende områder, du involverer dig i.
Så hvis jeg alligevel skal komme med en strategi, der gør, at du har større indflydelse på det her, så er det at lære at skelne mellem, hvilke områder du har og ikke har kontrol over, og så fokusere på de områder du kan gøre noget ved og ændre i din hverdag.
Start allerede i dag, med at lave en liste over disse to faktorer. Se det sort på hvidt, hvor du skal øve dig i at lægge din energi, og hvor du skal øve dig i at slippe energien.
Opsummering: Så hvad skal du tage med dig, hvis du ønsker at reducere dit mental load?
Afslutningsvis er mental load en kompleks og ofte overset del af vores hverdag, og særligt i den moderne hverdag, hvor presset om at balancere familielivet, karriereambitioner og personlige mål fører til følelsen af at være strakt til det yderste. Din hjerne har kun den kapacitet, den har, ligesom en harddisk. Jo mere du overbelaster den til sit max, jo langsommere vil den køre, og på et tidspunkt kan den ikke mere. Det skal vi gerne undgå og på alle måder forebygge.
Ved at anerkende, at mental load eksisterer, og hvordan et overbelastet mental load kan påvirke dine relationer, din adfærd, din personlighed, ja helt generelt dit liv, og hvorvidt du oplever at trives i din hverdag, har du al grund til ikke at tøve med at arbejde hen imod en mere balanceret fordeling af ansvar hvor du opnå forbedret trivsel, stærkere relationer og en større følelse af mental frihed.
Ved at fremme åben og ærlig dialog, omfavne effektive strategier og forholde dig til, hvad der er indenfor og udenfor din kontrol, kan du i langt større grad navigere i den usynlige verden af mental load og skabe en lysere, mere meningsfuld fremtid for dig selv. Din anerkendelse af at arbejde med dit mentale load vil også i den grad bidrage til et fællesskab, der i det større billede kan hjælpe samfundsændringer på vej, så du samtidig skaber en lysere og gladere frem for dem omkring dig, særligt også dit barns/ børns fremtid.
For dig der allerede har prøvet mange løsninger for at opnå mere ro i din hverdag, men tværtimod oplever, at det har skabt et større mental load, så fortsæt med at læse næste afsnit, hvor jeg forklarer årsagen til, at du står med denne oplevelse og kommer med forslag til, hvad du kan gøre.
Til dig der har prøvet mange løsninger for at opnå mere ro og glæde i hverdagen, men tværtimod oplever, at det har overbelastet dit mentale load?
En tendens, der er set mere og mere i dag, er at flere ønsker at få hjælp til at finde mere ro og glæde i sin krop, i sit sind, i sin hverdag.
Desværre oplever flere også, at på trods af de opsøger hjælp i selvhjælpsbøger, får personlig hjælp, benytter en ny smart metode, så bliver deres uro og glæde i hverdagen mindre.
Min erfaring er, at alt for mange falder i utålmodighedsfælden. Jeg har selv været der, og jeg kan den dag i dag stadig blive fristet af en hurtig løsning. Det er faktisk helt naturligt, at vi mennesker søger den hurtigste løsning. Det er her, vi forventer at gevinsten, målet opnås først, og vi skal bruge mindst mulig energi og tid.
Men når vi snakker adfærdsforandringer, er der ikke nogen hurtig løsning. Forandringer, der involverer din adfærd, dine vaner, din personlige historie, din nuværende hverdag, vil kræve tid og tålmodighed fra dig af. Det kan ikke ændres på.
Så når du muligvis har ønsket forandring og sat dig for det, så kan en af de største grunde til, at det ikke er lykkedes, være at du har set på din handling som et nu og her billede. En handling der kun kunne gå for langsomt med at få ændret, og deraf også handlet efter.
For mange gælder det, at når de tager et hurtigt valg og foretager en hurtig handling, så er der ikke blevet zoomet ud og taget højde for det store store billede, som vil sige dit liv i sin helhed med ekstra påvirkning af dit mentale load bl.a fra svingende motivation, dårlig søvn, energi og humør, sygdom, ferier, flere sociale komsammen og mærkedage, ekstra tidskrævende projekter og perioder på arbejdet etc. For også kort at nævne påvirkningen af hvordan ændringen af vejret fra sæson til sæson har en stor indflydelse på, hvordan din energi er, og hvad du helt konkret kan foretage dig, som også har stor indflydelse på din handleevne og motivation.
Det kan godt være, du har godt gang i flere vaneændringer, som du synes går godt i starten. Men hver og en af de vaneændringer du er i gang med, tager alle noget af den samlede kapacitet, der er til rådighed, og så snart der kommer noget uforudset, som skal bruge en bid af kapaciteten dvs. energi og tid, så er der ikke mere at give af, andet end at kaste et eller flere af de mindre vane-projekter til side, så der bliver mere kapacitet til at håndtere det uforudsete.
Det resulterer for de fleste i, at den/ de nuværende vaneændringer, der var i gang, får lov til at blive endnu et mislykket forsøg, der vejer tungt i rygsækken af erfaringer, og derigennem bliver en faktor, der belaster det mentale load i form af tanker som, ‘jeg lykkes aldrig’, ‘jeg er ikke god nok’, ‘det er bedre slet ikke at prøve’.
Hvis du genkender dig selv i det billede, har det uden tvivl en indflydelse på, hvorvidt du når i mål med dine gode og vigtige intentioner.
Du har ikke fået zoomet ud og forholdt dig til det store billede, og det i sig selv gør, at der ikke bliver skabt realistiske målsætninger, der kan styrke dit selvværd og din tro på dig selv, at du kan lykkes.
Her har du årsagen til, at jeg har skabt et forløb, der ikke kun giver dig nogle enkelte samtaler om din situation nu og her, men et forløb der har fokus på det store billede, livet i sin helhed med alt, hvad der hører med. Svingende energi, motivation og humør, sygdom uforudsigelighed, ferier, ekstra øget pres på kalenderen med mærkedage, kommunikation mellem dig og din partner, og hvordan du oplever arbejdet, påvirke dig etc.
Et forløb, der omfavner og rummer disse udfordringer, så de enkelte handlinger, du investerer din tid og energi i, ikke bliver tabt på gulvet, men justeret til dine rammer og omstændigheder. Her vil du ikke opleve, at dine handlinger tabes på gulvet, vi har fokus på, hvordan vi reducerer dit mental load ved at tilpasse dine ressourcer til dine opgaver og intentioner, så du kan blive ved med at fortsætte din selvudvikling. Ikke skulle starte forfra.
Det er hele essensen i at indgå i et længere forløb. Der tages et bevidst valg, hvordan det vil være bedst at håndtere den situation, du står i, så du lige præcis ikke skal give op og få en dårlig oplevelse, men der fokuseres på, hvordan du kan tage dig af den udfordring, der er dukket op, så du passer bedst muligt på dig selv og din lyst og motivation for at fortsætte og komme tættere på dit mål, i retning af din drømme hverdag.
Vi laver sammen en plan, der ud fra en grundig snak om forventning og værdibaseret grundlag, skitserer, hvordan vejen til din drøm ser ud, og hvilke konkrete realistiske delmål, der skal holde dig i den rigtige retning. Alt sammen imens der tages højde for den uforudsigelige faktor, livet er.
På papiret lyder det ikke som den hurtigste løsning, og alt i dig begynder måske at stritte, fordi du tænker, at ‘det vil gå for langsomt’, ‘jeg skal bare liiige’… Så kan jeg sige dig, at det faktisk er den hurtigste løsning at foretage forandring, hvor tid, tålmodighed og uforudsigelighed er en del af din proces. Ellers ender du der, hvor du står i dag? og hvor langt har det ført dig? Føler du dig mere i ro, end da du startede, eller har uroen vokset og skabt en stresslignende tilstand i dig?
Vil du blive ved med at køre i samme spor som nu?
Vil det give dig det, du drømmer om?
Hvor vil det have ført dig hen om 1 år?
og hvor vil det have ført dig hen om 10 år?
Eller, er du klar til at skifte spor? Rent faktisk, lægge en investering af tid, energi og tålmodighed i dig selv, og se hvilke indtægter det vil have givet dig på livetskontoen? om 1 år? om 10 år?
Hvis du er træt af hurtig-løsninger, og klar til at investere i dig selv og få skabt det solide fundament, du kan bevæge dig trygt på i din hverdag, hver dag, så tøv ikke med at starte op i et helstøbt personligt forløb op hos en coach, der har fokus på at rumme dig, din livshistorie, dine udfordringer og usikkerheder, for at styrke dig i at blive din egen største støtte og ekspert ikke bare nu og her, men resten af dit liv.
Hvis du ønsker at finde ud af, om jeg er den coach for dig, så er du mere end velkommen til at booke en afklarende matchsamtale, så vi kan finde ud af, om vi er det match, der skal til.
Online foredrag fra mig til dig:
Lær hvordan du går fra overvældet til overskud med disse 4 trin
For en begrænset periode kan du få adgang til de 4 mest effektive trin, der hjælper dig med at gå fra at være udbrændt og træt til at opleve mere glæde og energi i din hverdag.
Disse trin har gjort den største forskel for de mødre, jeg har arbejdet med i mine forløb – og nu kan du få dem for 0,-