Det er fredag eftermiddag.

Jeg sidder på bagsædet af bilen ud mod vinduet. Min bror og min lillesøster sidder ved siden af mig, og min mor og en ven af familien sidder på forsæderne. Vi er ved at flytte fra København til Jylland for at bo i min farfars hus.

Jeg sidder med en Peter Plys bamse knugende ind til mig, og har svært ved at holde tårerne tilbage, samtidig med at mit hjerte galopere i mit bryst. Jeg har lige sagt farvel til min klasse. Som afskedsgave havde jeg fået en Peter Plys bamse.

Det var ikke første gang jeg skulle flytte, men denne gang skulle jeg flytte skole, og turen gik mod Jylland. Det føltes som om alt blev revet væk fra mig.

Det blev ikke sidste gang jeg flyttede skole og landsdel. Den fredag eftermiddag blev begyndelsen på nogle år der bragte mange frustrationer, følelser og tanker om, ikke at føle mig tilstrækkelig nok, føle mig smuk nok eller klog nok. Følelser som startede overspisning i min hverdag.

Jeg fik brugt meget energi og tankekraft på ivrigt at tilpasse mig mine omgivelser, og de nye mennesker jeg mødte på min vej. Jeg gjorde alt, for at den nye pige i klassen skulle blive accepteret. Min iver efter at blive accepteret, gjorde det meget svært for mig at finde ud af hvem jeg selv var, og hvad jeg selv godt kunne lide at lave.

Jeg udviklede en form for tryghed i denne tilstand.  En tryghed i at affinde mig med at være den naive, uskyldige, altid venlige pige der havde fokus på at alle andre havde det godt, og som bare fulgte med strømmen. Det gav en følelse af tryghed, idet jeg vidste præcis, hvordan jeg skulle forholde mig til disse tanker og følelser. Jeg var god til at være i denne rolle.

En måde jeg bl.a. lærte at forholde mig til disse tanker og følelser på, blev gennem en stigende tendens til overspisning.

Overspisning gav mig mulighed for, at dulme og kontrollere det ubehag og den usikkerhed jeg bar rundt på. Det var den hurtigste måde for mig, at føle ro i hovedet, og lukke mig selv ind i en verden af nydelse, behag og følelsen af ikke, at skulle være på.

Overspisning blev en måde som hjalp mig, med at kunne forholde mig til mine negative tanker og følelser i mange år.  På længere sigt udviklede disse spisevaner sig til at blive et problem for mig. Jeg mærkede den følelsesmæssige effekt aftage, mine negative tanker blev hyppigere, og jeg begyndte stille og roligt at tage på i vægt.

Jeg blev opmærksom på, at jeg ikke blev mere glad af at isolere mig selv og dulme mine følelser gennem overspisning. Det gik op for mig, at jeg blev ved med at flygte fra årsagen til mine følelser, og brugte den ene quick-fix efter den anden.

De mange år med at skulle forholde mig ”naivt” til andre mennesker, og få dem til at kunne lide mig, medførte med tiden, hos mig, en naturlig nysgerrighed i andre mennesker, samt en unik evne til at finde forståelse for at alle ofte har en ufortalt historie med sig, der har indflydelse på hvem de er. En unik forståelse for at alle mennesker hver især er forskellige.

Denne nysgerrighed og forståelse blev på et tidspunkt vendt til min egen fordel. Jeg begyndte at blive nysgerrig på mig selv, og på hvad min historie sagde om mig. Hvad der gjorde mig til den jeg var? Hvad gjorde mig speciel?

Først da jeg blev mere opmærksom på min egen historie, mine følelser og mine tanker blev jeg i stand til, at se mine styrker. Min nye bevidsthed gjorde mig i stand til, at arbejde med mine negative tanker, og finde ud af hvad jeg ønskede for mig selv.

“Jeg ønskede grundlæggende at være en pige som andre kunne lide, men vigtigst at alt; en pige jeg også SELV kunne lide.”

Det har taget mig meget lang tid, at nå dertil, hvor jeg er i dag. Til at være et sted hvor jeg ikke bruger mad som et redskab til at flygte fra virkelighedens udfordringer.

Jeg kan stadig se de gamle vaner komme op til overfladen når jeg bliver usikker, og hvor mad stadig bliver en måde at dulme nogle negative følelser på. Det som er anderledes i dag er, at jeg er bevidst om at jeg gør det. Jeg acceptere det, hvilket gør at jeg ikke dunker mig selv oven i hovedet over det. Det hjælper samtidig at jeg i dag har andre måder, jeg ved hvordan, jeg skal forholde mig til disse negative følelser og tanker på. Det gør at de gamle spisevaner og adfærdsvaner med at isolere mig selv i de fleste tilfælde er blevet erstattet med nye hensigtsmæssige måder at håndtere mine tanker og følelser på, der i stedet giver mig gå-på-modet og energien til, at huske mig selv på at tage mig selv alvorligt, og lytte til mig selv og mine behov.

Jeg har fået vendt hvad der var blevet en uhensigtsmæssig vane der drænede mig fra energi, til at blive en vane der i dag giver mig masser af energi, overskud og livsglæde.

Det er det, jeg så inderligt ønsker, at hjælpe dig med. Få styrken til, at tage dig selv og dine vaner alvorligt, og opleve hvordan du kan tage kontrollen tilbage over dit liv, og nå dit ønske.

At du får genskabt en balance i og til dit liv, hvor du oplever at blive fyldt op med energi og overskud.

overspisning
overspisning
mor i skoven